Autor:Per­nille Boels­kov (Däne­mark, 2017)
Titel:Born­ho­mer Dybet
Aus­gabe:Krimi for­la­get 4. til venstre, 1. udgave, 2. oplag, 2017
Erstan­den:Dagli Brugsen, Pedersker
Spra­che:Dänisch

bornhomer-dybet-330

Sidste år læste jeg den første bog af forf­at­te­ren Per­nille Boels­kov, »Gra­nit­gra­ven«, det var spæn­dende, men jeg læste den på tysk. Hen­des ny bog, »Born­hol­mer Dybet«, er den første bog, jeg læste på Dansk, og det er jeg stolt over! Jeg har lært Dansk i 3 år, lige nu kan jeg læse på dette sprog, og det glæ­der mig meget. Bogen er – des­værre – ikke over­sat på Tysk, der­for var jeg den eneste i fami­lien, der læste bogen. – For­tæl­ling hand­ler om en kvinde der bli­ver fun­det dræbt på (rød) trap­pen til vogn­dæk­ket af Born­hol­mer Fær­gen »Vil­lum Clau­sen«. »Selvføl­ge­lig« bli­ver hun fun­det af Agne­the Bohn (hel­tinde i første bog), men spørgs­må­let er: Var det en ulykke eller et mord? Kvin­den arbej­dede som hav­bio­log på et omstridt tun­nel­pro­jekt mel­lem Sve­rige og Born­holm – kan det være årsag til ulykken ?

Jeg har selv benyt­tet den rød trap­pen på Vil­lum Clau­sen nogle gange, der­for er det en under­lige følelse at læse om en døde kvinde på trappen….

Denne gang er Agne­thes fæt­ter Lars, en poli­ti­mand, mere i focus, men for­tæl­ling er igen utæn­ke­lig uden præs­ter­vi­ka­ren Agne­the. Denne gang håber hun at gen­nem­føre hen­des prø­vetid godt for deref­ter at få en fast ansæt­telse i kir­ken – der­for gør hun ikke at invol­vere sig for meget i poli­tiets under­sø­gelse, men vi ken­der Agne­thes karak­ter godt fra første bog…

Forf­at­te­ren lykkes at lægge for­skel­lige spo­rer, som bli­ver løst op kun til slut. Poli­tis under­sø­gelse er for­bun­det med mange pri­vate pro­ble­mer, men det vir­ker på mig lidt over­dre­vet søm­met­ider, sær­lig med Lars meget sygende kone. På anden siden giver det et men­nes­ke­li­get træk i for­tæl­ling, en god ide. Bogen viser igen meget lokal­ko­lo­rit (Asa bagerens cremebol­ler, Dueod­des sand, Bak­kerne, øen i trøs­tes­løs efter­ars regn, ensom Søndre Lan­de­vej) og der læres mange Born­holm­ske ejen­dom­me­lig­he­der. Sær­lig Born­holm­ske glo­ser som »ovre­fra« (»ikke fra øen«) eller »før­der« (Born­holmsk til »tilf­lyt­ter«), sær­lig egnet for at irri­tere Lars ny chef, fordi hun er – ovrefra!

I bogen møde vi mange for­skel­lige karak­tere som »Narko-Ole«, øko­lo­gisk ori­en­te­ret unge fis­kere og dame­g­lade lokal­po­li­ti­kere. Og selvføl­ge­lig lære vi igen Born­holm­ske sære­gen­he­der: »…at visse ting kan man ikke få en born­hol­mer til at sige på rigs­dansk«. Og hvor­for Poul Anker bli­ver poli­ti­man­dens yng­lings­færge, hvad er der med Born­holms fis­keri, omstridt gas­led­ning og forur­ende torsk i Born­hol­mer dybet.

boelkov-330
Forf­at­te­ren Per­nille Boelskov

Lige som i hen­des først bog pågri­ber forf­at­te­ren behæn­dig aktu­elle lokale kon­flik­ter, hun for­tæl­ler med klart sprog en spæn­nende sag. »Sådan se« Per­nille! (Born­holmsk til »Du har gjort det godt!«) –

PS: Tak til Mari­anne, min Dansk lærer, det var altid hyg­ge­lig at lære Dansk hos Dig!


Im letz­ten Jahr stie­ßen wir im Born­holm Urlaub auf einen span­nen­den Krimi um die Born­holmer Pries­ter­vi­ka­rin Agne­the Bohn, »Das Gra­nit­grab«; vgl. »Gele­sen im Juli 2016«. In die­sem Jahr kam neu her­aus »Born­hol­mer Dybet«, nur über­setzt gab es das noch nicht im Som­mer. Was lag also – nach 3 Jah­ren Dänisch­kursen an der VHS – zu ver­su­chen, die däni­sche Ori­gi­nal­aus­gabe zu lesen. Und mit ein wenig Stolz kann ich ver­mel­den: Es hat geklappt, ich habe mein ers­tes Buch auf Dänisch gelesen!!!

Dies­mal geht es um eine Mee­res­bio­lo­gin, die aus­ge­rech­net auf der (roten) Treppe der Born­holm-Fähre »Vil­lum Clau­sen« tot auf­ge­fun­den wird. Und wenn man auf exakt die­ser Fähre genau diese Treppe zig­mal gestie­gen ist und die sehr reale Schil­derung der Boels­kov liest – huiii, ein komi­sches Gefühl in der Magen­ge­gend. Dies­mal ist mehr der bei der Poli­zei beschäf­tigte Vet­ter Agne­thes, Lars, im Mit­tel­punkt; wobei aber auch diese Story ohne die Vika­rin und das dro­hende Ende ihrer Pro­be­zeit nicht denk­bar erscheint. Auch ge­lingt es der Autorin wie­der geschickt, die unter­schied­lichs­ten Spu­ren zu legen, die sich erst gegen Ende ent­wir­ren. Das ver­knüpft sie mit pri­va­ten Sor­gen von?Agnethe und Lars, bei letz­te­rem trägt sie aber zu dick auf. Ande­rer­seits bringt sie damit sehr mensch­li­che Züge in das Gesche­hen – nur so rich­tig aus­ge­wo­gen erschei­nen Krimi-Hand­lung und pri­va­tes Gesche­hen nicht immer. Das gilt letzt­lich auch für das Motiv des tat­säch­li­chen Mörders.

Dabei prä­sen­tiert die Autorin die unter­schied­lichs­ten Ver­däch­ti­gen, den aal­glat­ten und »dame­g­lad« Lokal­po­li­ti­ker, einen pie­tis­ti­schen Vater, die »Öko-Fischer«, das Born­holm Tun­nel Pro­jekt und die Akti­vi­tä­ten der Nord­ost Stream Pipe­line. Und ebenso bringt sie nicht nur Lokal­ko­lo­rit hin­ein, son­dern lässt alt­ge­diente Born­holm-Be­­su­cher etwas ler­nen, näm­lich Born­hol­mer Aus­drü­cke wie »ovre­fra« – die von drü­ben, also Schwe­den und Dänen, die nicht von der Insel sind. Damit lässt man z.B. gerne den neuen Kri­po­chef auf­lau­fen, denn er ist eben »ovre­fra«, bzw ein »før­der« (born­hol­misch für das Däni­sche »tilf­lyt­ter«); und manch andere Eigen­heit des Born­hol­mer Dia­lekts. Köst­lich die Stelle »Du wirst einen Born­hol­mer nie dazu krie­gen, bestimmte Dinge auf Reichs­dä­nisch zu sagen«! Und so flucht man denn lie­ber nicht auf Riks­dansk, »Sie hatte ihn nie flu­chen hören, aber wenn er fluchte, dann auf Bornholmisch«.

Nun weiß ich end­lich, wel­ches der Lieb­lings­bä­cker der Insel-Kripo ist (guter Geschmack) und leichte Gän­se­haut stellt sich ein, wenn eine wich­tige Spur aus­ge­rech­net in den Urlaubs­ort Peders­ker und nach Bak­kerne (Bak­karø­ge­riet) weist. Oder der Kon­flikt um die Gas­lei­tung in der Ost­see auf­ge­grif­fen und in der Born­hol­mer Dybet ver­un­rei­nig­ter Dorsch gefun­den wird.

Der ein­same Søndre Lan­de­vej, Rønne im graus­li­gen Okto­ber-Dau­er­re­gen, Sømar­ken Havn, der Nieder­gang der Fische­rei, die Born­hol­mer Lebens­li­nien Fähre und Flie­ger, warum die Povl Anker die Lieb­lings­fähre des Poli­zis­ten ist; das rührt an schöne Remi­nis­zen­zen, könnte aber manch­mal noch bild­haf­ter beschrie­ben werden.

Auch in »Born­hol­mer Dybet« greift die Autorin wie­der geschickt aktu­elle und lokal bedeut­same (poli­ti­sche) Kon­flikte auf und weiß mit kla­rer Spra­che zu unter­hal­ten (so weit ich das mit mei­nen Dänisch-Kennt­nis­sen beur­tei­len kann). »Sådan se« Per­nille – das ist Born­hol­misch und heißt »gut gemacht!« !

Schö­ner Krimi ver­bun­den mit Orts­kunde, sehr empfehlenswert